fbpx
Så er det tid til at samle forråd til vinteren…

Så er det tid til at samle forråd til vinteren…

Jeg har lige været ude og gå en tur med barnevognen – og jeg havde glemt noget meget vigtigt i dag… Min kurv som jeg ellers altid har med, øv.
Jeg lagde nemlig mærke til at det nu var tid til at plukke havtorn, noget af nordens guld.
Hvis du ikke kender dem, så ser de sådan her ud

Havtorn er altså virkelig det rene guld – og bærrene skal samles nu.

Havtorn er altså virkelig det rene guld – og bærrene skal samles nu. Ud over den helt fantastiske smukke farve og den skønne lidt syrlige smag – faktisk lidt hen efter passionsfrugt/ananas indeholder de virkelig meget C-vitamin og også et højt indhold af både A-, B- og E-vitaminer, antioxydanter, omega-7-fedtsyrer og karoten. Så jeg synes virkelig at det er værd at bruge lidt tid på at få samlet et forråd af bær i fryseren, så du kan nyde godt af disse skønne bær hele vinteren. Ja de kan så fint fryses, så det er virkelig nemt.

I Danmark vokser de mest langs kysterne – men vi har også rigtig mange her på Næbbevej, så husk at tage en pose med, når du kommer og brug lige 10 min på at få det rene guld med hjem. Ellers må du en tur langs kysten og se om du er heldig.

De er bedst når de har fået lidt frost, så jeg giver dem bare en tur i fryseren.
Jeg bruger dem i juice, smoothie, salater og til dem smukkeste sirup der er gyldne dråber over is..
Rigtig god fornøjelse

Birk – smagen af forår

Den bedste beskrivelse jeg kan give af smagen af birkesaft er uden tvivl forår.. Birkesaftens smag er lidt lige som helt frisk kildevand eller mineralvand, dog lidt sødere og med den fineste eftersmag – lidt af passionsfrugt måske..
Ja jeg er meget vild med birkesaft, som er meget nemt at lave selv, hvis man har adgang til et birketræ.
Du skal dog være opmærksom på at birkesaft ikke tåler lys og varme. Den skal opbevares på samme måde som mælk og har samme holdbarhed, men den er altså virkelig lækker at drikke eller at bruge som sorbetis så du kan nok ikke holde dig fra den så længe.

Birk - smagen af forår - Mariakaisa.dk

Birkesaften indeholder alle de mineraler som du finder i jorden og saften er god mod allergi.
Bladene fra birketræet er gode som te hele vinteren, da de også lige som mælkebøtten, virker rensende og vanddrivende. Jeg bruger ofte en blanding af mælkebøtte og birkeblade, de er helt suveræne sammen.

Men birkesaft drikker jeg altså ene og alene for smagen af forår, jeg vil anbefale dig at prøve at smage den. Og jeg vil rigtig gerne høre din mening om den, hvis du får lavet noget saft. Du skal dog ikke vente forlænge, træerne giver mest saft her i april.

 

Tisse-i-sengenplante..

Ja hvis du tager det franske navn for mælkebøtte, Pissenlit, og oversætter det til dansk, betyder det tisse-i-sengen.. Et meget rammende navn, da de friske mælkebøtteplanter er vanddrivende.

Mælkebøtter

 

Ud over at være vanddrivende er mælkebøtten suveræn til at rense dit blod. Saften fra rødderne er blandt de bedste måder at afgifte leveren på – og også rigtig god mod gigt og galdelidelser.
Mælkebøtter er meget rig på C-vitamin, mineraler og kalium – og indeholder faktisk dobbelt så meget A-vitamin som spinaten gør.

De bedste blade at blande i salaten er uden tvivl de små og sprøde blade der er kommet nu. De smager lidt bittert, men er meget lækre i salaten, på sandwich.
Hele planten kan bruges. Blade og blomster kan tørres og bruges som en udrensende te hele vinteren. Om sommeren er de smukke kronblade så fine at pynte salaten og kager med, men man kan også lave snaps eller koge sirup ud af dem. Rødderne kan også vaskes og laves te af eller du kan presse saften ud af dem som leverafgiftningsshot. Blomsterknopperne smager virkelig godt hvis de svitses på panden sammen med andre grøntsager og serveres til kød eller svitses med bacon, mums og velbekommen.

 

Skvalderkål – hadet af mange, men jeg elsker dem

Jeg har mødt rigtig mange der i afmagt er begyndt at spise deres Skvalderkål..
For de fleste haveejere er skvalderkål noget fanden har skabt og noget der kan kæmpes mod i årevis, ofte uden held.
Jeg har ofte hørt dette mundheld forbundet med netop skvalderkålen – If you can’t beat it – eat it!!
Og det synes jeg er en rigtig god idé.

Skvalderkål - If you can't beat it - eat it!!
Det er bedst at spise de unge skud, dem der er helt lysegrønne og spændstige lige som det på billedet. Senere på året kan det være en god idé at slå skvalderkålen med en græsslåmaskine, på denne måde er der altid nye friske blade til rådighed.

Skvalderkål kan erstatte krydderurter eller spinat i de fleste retter – og så er de fulde af vitaminer – bl.a. C-vitamin og B-vitaminer.
Jeg kommer altid både en kæmpe håndfuld skvalderkål og en masse brændenælder i min juice hver morgen, dette synes jeg er en de bedste måder – jeg er også meget vild med den lidt krydrede smag i pesto. Prøv det og lad mig høre hvad du synes.

Skvalderkål har gennem tiden været brugt mod fordøjelsesbesvær og blærelidelser. Den blev faktisk indført af munkene i middelalderen. Om vinteren bruger jeg den tørret som te, særlig i forhold til nogen med blærebetændelse eller urinvejsinfektion.
Brug ca. 3 teskefulde, som du udtrækker i 1/2 liter kogende vand i 10 minutter. Si udtrækket og drik det i løbet af dagen.

Det er nu brændenælderne er aller lækrest og sundest..

Brændenælder er vildt sunde og en super god måde at få masser af jern påNetop nu er brændenælderne små og lækre, så det er nu de skal høstes.
Når de er så store som dem på billedet bliver de lidt for grove, men kan jo stadig bruges… Men jeg går jo ind for lækkerhed og saftighed og den er altså højest nu, så ud og i gang. Hvis du nu sidder og tænker på, hvor pokker du skal finde brændenælder, vil jeg straks sige at du er velkommen til at komme her og høste.. Men de er nu at finde næsten overalt, på marker, i skove, i træbevoksninger og ofte også i haver. Husk blot at de ikke skal samles langs vejen hvor der kører biler eller steder hvor der er blevet sprøjtet.

Brændenælder er vildt sunde og en super god måde at få masser af jern på, faktisk er brændenælden langt mere rig på jern end spinat er. De fine spæde topskud der kan høstes netop nu er virkelig rige på A- og C-vitaminer, men også på mineralerne kalium, fosfor og kisel.
Brændenælden er super god mod ledsmerter, gigt, den stabiliserer blodsukkeret, renser blodet, holder fordøjelsen i orden og så er den mildt vanddrivende.

Du kan bruge brændenælder alle de steder du normalt bruger spinat (jeg kan faktisk bedre lide brændenælde end spinat, den smager lidt mere “grøn” og er mildere). Put dem i suppe, brød, omeletter, frikadellefarsen, i juicen, brug dem i te og hvad du ellers kan finde på.

Brændenælder gemmes fint som tørrede, men du kan også blanchere dem og fryse dem til senere brug.

Influenza skal bekæmpes med hyldebær

I hvert fald hvis du spørger mig..

mennesker der bliver ramt af influenza bliver raske 4 gange så hurtigt hvis de 4 gange om dagen i 5 dage spiser hyldebær

I Norge er der lavet undersøgelser der viser at mennesker der blev ramt af influenza blev raske 4 gange så hurtigt hvis de 4 gange om dagen i 5 dage spiste hyldebær – det er da ret vildt synes jeg..

Så du kan nok tænke hvad der er med til at farve min juice eller saft om morgenen i disse dage – husk dog at hyldebær skal koges før brug.
Hyldebærrene er ikke så rige på C-vitamin som nogen siger – til gengæld er de rene E-vitaminbomber. E-vitaminer er jo som bekendt antioxidanter, der bl.a. beskytter vores celler, så alene derfor er der god grund til netop nu at fylde kroppens depoter med disse skønne bær. Du kan også, lige som Havtorn som jeg skrev om i sidste uge, plukke og fryse disse bær – så har du til hele vinteren.

Laver du saft af hyldebærrene skal du dog passe på med sukker, og i stedet prøve dig frem med at bruge æbler og forskellige krydderier. Jeg vil dog anbefale, at bruge bærrene kogte uden noget tilsat i smoothie eller saft for at få “den rene vare”

Og kommer du forbi Næbbevej er du, også med hyldebær, velkommen til at tage en pose med og forsyne dig inden du kører hjem.