fbpx
Mere guld fra naturen

Mere guld fra naturen

 Kender du hyben?

Hvis ikke, er du altså gået glip af endnu en dansk naturskat. Jeg elsker virkelig hyben, mest på grund af smagen. Mums, marmelade af hyben og æble, det er altså bare så godt. Men også pga. alle de fantastiske ting hyben gør for vores krop.

En af grundene til at hyben er så utroligt sunde, er at fordelingen af vitaminer og næringstoffer i hyben er afbalanceret i forhold til bl.a. menneskets vitaminbehov. Det er da bare så super smart og meget nemt at bruge uden at skulle regne og alt muligt. De vitaminer de indeholder er vitamin A, vitamin B1, B2, C, E, P-faktor,beta-caroten,g mange mineraler som kalium og fosfor. Herudover druesukker, frugtsyrer og aromastoffer og det høje indhold af fibre og frugtsyre fremmer fordøjelsen.
Derfor er det en super investering at plukke hyben om efteråret og enten tørre eller sylte dem, så de kan sættes ind i kostplanen, når vinter- eller forårstræthed melder sig

Hybenbuskens frugter kan styrke immunforsvaret pga. de meget store mængder af C-vitamin og smart nok øger de stoffer der giver frugterne deres farve endda c-vitaminernes effekt. Ved at styrke immunforsvaret er de jo også med til at beskytte mod forkølelse, infektioner og det siges også at hyben måske endda hæmmer kræftcellers vækst.

Hyben har også en helt fantastisk effekt på gigtsmerter. Faktisk så meget, at de også anbefales på gigtforeningens hjemmeside. Her kan du læse mere om, hvad de kan gøre hvis du lider af den slags.

Så skal du på jagt efter Havtorn som jeg skrev om sidst, kan du lige så godt også høste nogle hyben – for det er lige nu at de er bedst.

Havtorn – Det er nu guldet skal samles

Havtorn – Det er nu guldet skal samles

Havtorn

Havtorn er altså virkelig det rene guld – og bærrene skal samles nu. Ud over den helt fantastiske smukke farve og den skønne lidt syrlige smag – faktisk lidt hen efter passionsfrugt/ananas indeholder de virkelig meget C-vitamin og også et højt indhold af både A-, B- og E-vitaminer, antioxydanter, omega-7-fedtsyrer og karoten. Så jeg synes virklig at det er værd at bruge lidt tid på at få fyldt en masse bær i fryseren, så du kan nyde godt af disse skønne bær hele vinteren. Ja de kan så fint fryses, så det er virkelig nemt.

 

I Danmark vokser de mest langs kysterne – men vi har også rigtig mange her på Næbbevej, så husk at tage en pose med, når du kommer og brug lige 10 min på at få det rene guld med hjem. Ellers må du en tur langs kysten og se om du er heldig.

 

 

 

 

Timian er faktisk ikke til at undvære

Timian er faktisk ikke til at undvære

Med alle de dyr og børn der bor i vores husstand er Timian altså ikke til at undvære.

Vi bruger en masse frisk timian hele sommeren og sidst på sommeren tørres der større mængder. Timiante er helt fantastisk til at rense med.

Jeg har faktisk lige dryppet Mogens’ (datterens kat) øje med timiante. Han har været oppe og slås og har derfor fået en rift i øjet der nu er gået betændelse i – så snart nogen i huset ser den slags, koges der noget vand og det hældes over noget frisk timian i en tepose. Det trækker til det er håndvarmt og herefter dryppes øjet hver 2.-4. time alt efter hvad vi lige skal. Jeg er ret sikker på at hans øje er fint i morgen.

Nu spørger mange sikkert: Er det ikke Kamille man bruger til at rense øjne og sår med. Det kommer an på om såret er betændt og skal renses, her skal bruges timian. Skal såret derimod trække sig sammen er Kamille fint. For Kamille lukker og timian lukker op og derved kan betændelse og skidt jo komme ud og så har det en betændelsehæmmende virkning.

Timian er også super godt til at behandle infektioner i luftvejene som for eksempel forkølelse, halsbetændelse og bronkitis. Timian er også helt fantastisk i kampen mod myg, de kan slet ikke klare lugten af timian, så hvis du blander noget timian (aller nemmest æterisk timianolie) i din creme og smøre dig ind vil duften afskrække myggene. Og det er da en rigtig god ting i disse lune sommeraftener.

 

Urter og deres virkning

Så tager vi en blog mere om urter. Hvor er det skønt med jeres interesse, bliv endelig ved med at sende mig mails med spørgsmål, jeg er så taknemmelig.

Morgenfruer Da jeg var i News fortalte jeg også om morgenfruen. Og morgenfruen er jo super aktuel nu når solen endelig er kommet frem. Rigtig mange passer ikke på når de begynder at sole sig – ja jeg trænger også – men pas nu på ikke at blive skoldet..
Skulle uheldet være ude skal du straks bruge morgenfruen. Den er super god til skadet hud, herunder også solskoldninger. Bedst er det at presse saften ud af morgenfruen, du kan også lige mase blomsten lidt så olierne kommer ud og så lægge/smøre morgenfruemoset på huden, der hvor den er skadet. Du kan også blande lidt morgenfrue i din creme og så smøre det på.
Morgenfrue er også super god mod svamp, særlig fodsvamp. hæld kogende vand over nogle morgenfrueblomster, lad det køle ned og tag herefter fodbad i det.

Morgenfrue kaldes også for fattigmandssafran, så prøv at komme lidt blomster med næste gang du koger ris og se hvilken flot farve de vil få. I salater og på kager er blomsterne også super flotte – og så kan candidasvamp bestemt ikke lide morgenfruen, så det er jo bare en bonus.

I morgen vil jeg så fortælle dig om timian, det havde jeg lovet til i dag, men jeg blev så inspireret af solen at morgenfruen vandt.

Nyd det skønne vejr i morgen og nyd at din krop fylder på af de super sunde B-vitaminer, men pas på lige i middagsheden, hvor solen er stærkest

Flere spørgsmål fra jer der læste, hørte eller så mig d. 23/6

Der er flere der så TV2 News i torsdags der har skrevet og spurgt om ikke jeg ville gentage eller skrive det jeg sagde om urter i News, og selvfølgelig vil jeg da det, så hen over de næste dage handler bloggen altså om urter.

brændenælder Jeg talte bl.a. om brændenælder. Brændenælder er helt utrolig gode, og deres effekt er nu også blevet videnskabeligt bevist, hurra. Jeg har altid et stort glas med tørrede brændenælder stående til brug hele vinteren.
Jeg har rigtig mange klienter med gigt og betændelse i leddene. Her er brændenældete noget af det mest effektive.
Hæld kogende vand over nogle brændenælder (selvfølgelig skal du bruge de friske så længe du kan finde dem og ellers bruger du nogle tørrede) og lad det trække i nogle minutter. Drik sådan 2-4 kopper dagligt og du vil hurtigt kunne mærke en forskel.
Brændenælder er også rigtig gode til at regulere kroppens stofskifte, så hvis du tager en brændenældetekur forår og efterår skulle dette hjælpe din krop til at holde stofskiftet på plads.

I morgen vil jeg fortælle om, hvorfor du altid skal have timian, enten på hylden eller udenfor din dør.

Har du spørgsmål så skriv dem endelig til mig her på bloggen eller på naebbet@naebbet.dk