fbpx
Krystaleliksir – hvad, hvordan og til hvem?

Krystaleliksir – hvad, hvordan og til hvem?

Jeg elsker jo krystaller, og også eliksir af krystaller. Det er så super virksomt og meget nemt at lave.
Her har jeg samlet nogle af de mange spørgsmål jeg ofte får om lige netop krystaller og krystaleliksir

Hvad pokker er eliksir af krystaller?

Krystaleliksir er energien fra krystaller forankret i vand. Dette vand drikker du og får på denne måde energien fra krystallen ud i dine celler. Det giver en helt fantastisk virkning, meget intens og skøn.
Har du først anskaffet dig de krystaller du vil arbejde med, er eliksir en meget dejlig og nem måde at få krystallernes energi på uden at skulle huske at få dem med i lommen eller lede efter dem, der hvor man nu kom til at lægge dem.

Hvordan laver og bruger man det?

Du laver en krystaleliksir ved at lægge den eller de krystaller du vælger at arbejde med i vand. Jeg vil anbefale dig at lægge krystallen i et glas vand natten over og så drikke eliksiren som det første du indtager næste morgen. Du kan eventuel forstærke krystallens effekt ved at lade glasset med krystallen stå i måneskin. Ved denne forholdsvise stærke eliksir vil jeg højst anbefale dig et glas i døgnet.

Du kan også bare lade en krystal være i den kande vand som du jævnligt drikker af i løbet at dagen, og så efter behov fyldt vand på kanden.
Denne eliksir vil du sagtens kunne drikke op til en liter af om dagen, da den ikke vil være så stærk som den ovennævnte. At den ikke er så stærk er ikke nogen ulempe, særlig hvis de temaer eller følelser du vil arbejde med har været svære for dig at tage hul på, for så vil krystallens effekt lige så stille og roligt få lov til at virke i din krop frem for den stærke eliksir der virkelig tager store lag ad gangen.

Hvad skal man bruge det til?

Krystaleliksir er rigtig god til balancering af dine chakra, som hjælp til konkrete problemstillinger, som den af en proces eller bare til at give dig mere indre ro, energi eller hvad du nu har brug for.
Krystaleliksir kan sagtens kombineres med at bruge krystaller udvortes.
Hvis du vil prøve dig frem med både krystaller til healing og essenser på samme tid, så vær opmærksom på, at de krystaller du bruger  i essenser ofte vil starte en udrensning, hvorimod dem du bruger til krystal healing vil tilføre deres energi. Derfor skal du lige være opmærksom på om de 2 former for energi kan arbejde sammen, hvis du vælger at gøre begge dele.

Kan du ikke give eksempler på gode krystaller til eliksir?

Du kan altid bruge en Rosakvarts i din kande med vand, enten alene eller sammen med andre krystaller. Rosakvartsen øger din kærlighed til dig selv og gør det nemmere for dig selv at vise omsorg for dig selv. Den vil også gøre det nemmere for dig at mærke og modtage andres kærlighed. Rosakvarts beroliger i alle sammenhænge og giver en bedre og mere rolig søvn, så den er også god at bruge til børn der sover uroligt eller i svære situationer, hvor du trænger til lidt ekstra kærlighed og omsorg.

Ved feber er Blondeagaten uundværlig. Den giver næsten øjeblikkelig ro i kroppen og gør at feberen bringes ned og kroppen heales så den ikke skal kæmpe så hårdt med det der er årsagen til feberen.

For at få mere jordforbindelse er den røde Jaspis fantastisk. Den holder din jordforbindelse, så du ikke væltes af det du møder, du vil kunne stå som dig. Den vil hjælpe dig til at få sat handling på nogle af dine mange tanker, og ikke bare lade dem blive til tankespin. Rød Jaspis sørger også for, at du husker dine fysiske behov, som søvn, mad og drikke. Du vil have nemmere at holde din egen energi hos dig selv, når du arbejder med den.

Apachetåren virker fra rodchakraet og opad mod den spirituelle verden. Den hjælper os til at gå igennem det mørke, som det er nødvendigt at forcere for at nå lyset. Den er god til at forløse gammel sorg, og hjælper os med at tilgive både os selv og andre. Den giver et godt forhold til underliv og seksualitet.

Karneol går ind og påvirker ubalancer i harachakret, og dermed vores forplantningsorganer og seksualitet. Den kan afhjælpe menstruationssmerter eller andre smerter i underlivet. Haracentret står også for kreativitet og livsglæde, så hvis du mangler inspiration i dit skabende arbejde er den også god at anvende.

Til hjertechakraet er Rubin i Fuchsit fantastisk. Den rummer både både den lyserøde og den grønne som er hjertechakraets farver. Den er rigtig god til komme hjem til dig selv, særlig hvis du har været igennem en hård følelsesmæssig periode, og trænger til energi og egenomsorg.

Her ser du de krystaller jeg har anbefalet her over. De starter nederst fra venstre med Rosakvarts, over den er den blå Blondeagat, og øverst til venstre er en rød Jaspis.
Nederst til højre er det en Apachatåre, i midten til højre er det Karneol og øverst til højre er det Rubin i Fuchsit.

Krystaller til krystaleliksir

 

Svar på spørgsmål adstedkommet af artikel i 24 Timer

I dag har der været en artikel i gratisavisen 24Timer omkring mig som en moderne heks.

Artiklen har givet anledning til mange spørgsmål på min mail, mange af dem vil jeg prøve at svare på her på bloggen de næste dage. Har du nogle spørgsmål til mig, omkring det jeg laver, hvordan jeg gør eller noget helt 3. er du meget velkommen til at stille dem her på bloggen eller på Næbbets side på Facebook

Krystallen på billedet i artiklen er en bjergkrystalspids

Et af spørgsmålene handler om den krystal der er på et af billederne i avisen.
“Hvad er det for en kæmpe en og hvad bruger du den til?”

Krystallen på billedet i artiklen er en bjergkrystalspids. Når jeg afslutter en behandling giver jeg altid en krystalhealing og til den bruger jeg bl.a. at lægge en bjergkrystalspids i hver ende af klienten. Bjergkrystallerne holder energien fra de andre krystaller i feltet mellem de 2 spidser der peger mod hinanden.

Bjergkrystal bruges også til andre ting. De hjælper, så man bliver bedre til at modtage læring, afhjælper statisk elektricitet, giver klarhed i tankevirksomhed.  Bjergkrytasllen forstærker andre krystallers energi, noget meget få er opmærksomme på. Bjergkrystallen siges også at bringe stjernes energi ind i sjælen. Bjergkrystallen renser meget kraftigt, og kan derfor med fordel bruges til at rense andre sten med og til at komme i vandkaraflen og på denne måde rense vandet og fremstille krystalessens. Når vandet drikkes vil man selv blive renset, noget vi alle vist har glæde af.

Vil du vide mere om krystalessenser er det en emne jeg vil tage op i de kommende nyhedsbreve. Dem kan du skrive dig op til lige her til højre.

I morgen vil jeg svare på flere spørgsmål her på bloggen, så har du også nogen, er du velkommen til at stille dem herunder.


Vil du hjælpe mig og samtidig deltage i lodtrækningen om en GRATIS krystalhealing?

Jeg har forfattet 10 spørgsmål jeg rigtig gerne vil have svar på fra jer der følger mig via min blog, mine nyhedsbreve, er klienter eller på anden måde er i mit netværk..

Hvis du vil bruge ca 10 min. på mine spørgsmål, er du automatisk med i lodtrækningen blandt dem der deltager om en gratis krystalhealing til en værdi af 975,- kr.

Det eneste du skal gøre er, at sende mig en mail på naebbet@naebbet.dk med dit navn og teksten 10 spørgsmål i emnelinien.

Jeg glæder mig til at læse dine svar, når vi kommer til det.

Rigtig god efterårsferie, hvis du er blandt de heldige.

Vinderne fra Falconer, ny konkurrence og nu åben for tilmeldinger til tema-aften om krystaller

  • Er der energi i sten og krystaller?
  •  Hvad kan de gøre for os?
  • Og hvad kan vi bruge dem til?
  • Vil du prøve på egen krop hvor meget energi en krystal indeholder?
  • Vil du mærke hvor stor hjælp krystaller kan være i en meditation?

Det er noget af det du vil opleve og få svar på til den kommende tema-aften, mandag d. 8. marts 2010 kl. 19.00-21.30. Så har du lyst til at være med, så send mig en mail eller køb din plads i webshoppen lige her.

Som du nok har bemærket har her været usædvanlig stille her på bloggen. Jeg har brugt min tid på at få pakket behandlingerne i ny indpakning – der er mange der har efterlyst at kunne købe en samlet pakke med en række behandlinger – det er nu muligt, både for Body&Mind Balance, Home Balance og Baby Balance. Du kan se mere her til højre.

Jeg har også været på messe i Falconer – det var en meget dejlig weekend med mange nysgerringe mennekser der kom forbi min stand. Og der er også blevet udtrukket vindere af den konkurrence jeg havde. Jeg kan med glæde fortælle Rikke, Karin og Rasmus, at de har vundet hver et chakrasæt med krystaller – selvfølgelig til passet til dem hver især. Det kommer afsted med posten sammen med en meditation og en beskrivelse af hver sten inden længe.

Vil du også have muligheden for at vinde et sæt krystaller? Så skal du holde øje med bloggen her, inden længe kommer der også en konkurrence her – men du har endnu en mulighed, på Odsherred Helsemesse her jeg også en konkurrence, hvor du kan vinde et sæt krystaller – så kig forbi i weekenden d. 6. og 7. marts.