af Mariakaisa | 27/12/2013 | Meditation
Jeg har lavet en meditation her til aften, den er en nytårsgave til dig. Så den kan vel kaldes en nytårsmeditation.
Den siger farvel til 2013 og alt det du har lyst til at lade blive der, og goddag til 2014 med det du har lyst til at tage med over, få mere af og alt det nye du vil lukke ind.
Meditationen varer 37 minutter så du skal have lidt god tid.
Det er en god ide at have et glas vand til når du er færdig med meditationen, og måske noget at skrive på og med. Måske der dukker noget op, du gerne vil skrive ned eller tegne for at kunne huske det senere.
Du kan enten ligge eller sidde, jeg vil anbefale dig at ligge, men mærk efter hvad der føles bedst for dig.
Her kommer meditationen, og rigtig godt nytår til dig og dine
af Mariakaisa | 17/12/2013 | Energier
Hvad er det lige der sker??
Det spørgsmål har jeg fået både på mail, Facebook, telefon og sms her til morgen.
Der er heftige energier i gang, både pga fuldmånen i aften, men også pga de øvrige energier her i slutningen af 2013. Brug energien som en hjælpende hånd og udnyt de mange ressourcer naturen stiller til rådighed for dig.
Fuldmånen i aften er virkelig kraftig, og jeg vil opfordre dig til at bruge den som en hjælper til, at slippe alt det du ikke vil have med ind i 2014, og bede om det du gerne vil have, enten noget nyt eller hvad du gerne vil have meget mere af.
Her kommer en lille øvelser du kan bruge til netop dette:
Sæt dig, så du kan se månen i aften, enten inden for eller ude, alt efter hvor du sidder bedst og kan slappe af, uden at fryse.
Du skal nu åbne dig for månen og bede den om hjælp. Bare brug at par minutter på dette, hvis det er svært kan du f.eks. trække vejret op mod månen og mærke, hvordan du for hver vejrtrækning åbner dig mere og mere for månens stærke, feminine energi og lader den arbejde for og med dig.
Mærk hvordan månens stærke stråler og energi renser dig for det, du ikke længere har brug for, bare lad energien arbejde i for for dig.
Når du kan mærke, at du er klar til at sende ønsker ud for 2014, så send dem af sted, vel vidende at de bliver mødt, at der er uendelige ressourcer og, at Universet kun vil dig det godt <3
Afslut denne lille øvelse med at spørge månen om den har mere til dig. Sid et øjeblik og mærk hele din krop og træk vejret dybt og roligt.
Rigtig skøn fuldmåne til dig
Hvis du vil dele dine oplevelser med fuldmånen, så hop endelig over på min Facebook side lige her
af Mariakaisa | 16/12/2013 | Spøgelser
Spøgelse, afdød, fremmede energi.. Kært barn har mange navne.
Ja, så hvad skal vi egentlig kalde sådan et gespenst? Jeg kalder dem selv bare for energier.
Som du nok ved renser jeg rigtig mange huse – og synes det er et fantastisk arbejde. Jeg elsker den der rene fornemmelse der er i energien efterfølgende., Det er også super dejligt, at dem der bor i huset nu kan føle, at det er deres hus, og at de bor der alene.
(mere…)
af Mariakaisa | 10/04/2013 | Meditation
Det er så længe siden du har hørt fra mig, derfor skal du da lige have en lille meditation.
Du kan hente den lige her
af Mariakaisa | 11/09/2012 | Sundhed
Hvis ikke, er du altså gået glip af endnu en dansk naturskat. Jeg elsker virkelig hyben, mest på grund af smagen. Mums, marmelade af hyben og æble, det er altså bare så godt. Men også pga. alle de fantastiske ting hyben gør for vores krop.
En af grundene til at hyben er så utroligt sunde, er at fordelingen af vitaminer og næringstoffer i hyben er afbalanceret i forhold til bl.a. menneskets vitaminbehov. Det er da bare så super smart og meget nemt at bruge uden at skulle regne og alt muligt. De vitaminer de indeholder er vitamin A, vitamin B1, B2, C, E, P-faktor,beta-caroten,g mange mineraler som kalium og fosfor. Herudover druesukker, frugtsyrer og aromastoffer og det høje indhold af fibre og frugtsyre fremmer fordøjelsen.
Derfor er det en super investering at plukke hyben om efteråret og enten tørre eller sylte dem, så de kan sættes ind i kostplanen, når vinter- eller forårstræthed melder sig
Hybenbuskens frugter kan styrke immunforsvaret pga. de meget store mængder af C-vitamin og smart nok øger de stoffer der giver frugterne deres farve endda c-vitaminernes effekt. Ved at styrke immunforsvaret er de jo også med til at beskytte mod forkølelse, infektioner og det siges også at hyben måske endda hæmmer kræftcellers vækst.
Hyben er faktisk så gode at Gigtforeningen anbefaler dem på deres hjemmeside, og det kan jeg rigtig godt forstå.