fbpx

Nye tider og ny ham

Nye tiderMange af jer der har talt med mig i løbet af det sidste halve år, har jo nok hørt mig tale om at det er oprydningsår i år.

Og det er det så også her på Næbbet. Noget af oprydningen har betydet ny ham eller nyt udseende her på hjemmesiden. Jeg er så glad for, at siden – set med mine øjne – er blevet mere klar og overskuelig.

I 2011 vil rigtig mange gamle mønstre blive brudt, der vil blive ryddet op i relationer og rod på alle planer. Heldigvis vil dette betyde, at vi kan gå ind i 2012 med fornyet energi og plads til alt det nye der vil komme til at ske. Så går du rundt og funderer over hvad alt dette, der til tider føles som kaos, betyder kan jeg trøste dig med, at det ene og alene er oprydning. Nyd processen og husk at al vækst støjer. Og sammen kan vi så glæde os over væksten og glæde os til 2012.

Rigtig skøn uge til dig

Hurra, Næbbet nu med online meditation

Det er da en fantastisk dag i dag ;0)
For mig er den fantastisk blandt andet fordi, at det idag er muligt at købe min første onlinemeditation.

Så alle jer der har efterlyst nye meditationshold eller bare har lyst til at have en meditation du kan tage med dig overalt er her muligheden….

Den meditation du kan købe er en grundlæggende chakrameditation, hvor du får renset og balanceret alle dine chakra – og dermed hele din energi.

Du får også en øvelse som gør, at du kan kan skabe indre ro, overblik, mere energi eller hvad du har brug for, på bare 5 minutter.

Du får også en oversigt over hvor dine chakra sidder, hvad de forskellige chakra gør, hvad der hører til hvor og meget mere.

Du kan købe meditationen lige her www.naebbet.dk/shop

Rigtig skøn dag til dig og dine

Hvad har du brug for??

Jeg sidder lige og kanaliserer nye meditationer og kom i den forbindelse til at tænke på om der er noget du har brug for specifik hjælp til. Det kan enten være vha. en meditation, bekræftelse eller noget helt 3.

Med andre ord du er meget velkommen til at ønske og jeg vil gøre mit til at efterkomme det du har brug for.

Det var alt for nu, jeg vil arbejde videre

Rigtig god dag og husk nu at komme ud og suge nogle D-vitaminer

Hej verden og spændende nyt på vej

Tak til alle jer der har sendt søde hilsner og de bedste tanker til vores 2 nye familiemedlemmer.

Der er så mange der har spurgt, hvornår jeg lukker lidt op igen – det er på vej, så har du brug for en tid er du velkommen til at skrive til mig.

Jeg går også og pusler med nye ting – til efteråret lukker jeg op for flere spændende ting, bl.a. kurser online, en mulighed for at få månedlig inspiration lige hjem i stuen og allerede her i foråret er der meditationer som mp3 filer på vej, så jeg har ikke været helt stille i de sidste måneder. Mere om alt dette snart.

Rigtig god uge til dig

Endnu mere ro ;0)

Som nogen af jer ved har vi beriget vores familie med 2 plejebørn, derfor står aktiviteterne i Næbbets Healing stille her de første par måneder af året.

Dvs. at opstart af de nye meditationshold også er udsat.

Jeg skriver det her og på Facebookgruppen Næbbets Healing så snart jeg ved besked om de nye datoer for både meditation, andre kurser og workshops og så snart jeg tager i mod klienter igen.

Rigtig god januar til dig og dine