fbpx

Vil du være med til udvikling??

Jeg er blevet spurgt fra flere fronter de sidste dage om ikke jeg vil lave en gruppe for nysgerrige..

Nysgerrige på den måde at rigtig mange af jer gerne vil vide mere om energi (både jeres egen og andres), healing, aura og den slags. Rigtig mange af jer går jo rundt og kan mærke en masse, fornemme ting, bliver trætte af at omgåes nogle mennesker osv.

Lige nu er jeg jo på vej til Spanien, men en sådan gruppe er helt klart i mine tanker – lige nu noget med at mødes en dag om ugen, blive vejledt i at bruge sig selv, øve sig, høre ting, få hjemmearbejde til næste gang og meget mere…

Byd meget gerne ind hvis du er interesseret, har indput eller noget andet. Enten her på bloggen eller også på heksen@mariakaisa.dk

PS. tænker at gruppen bliver på fyn eller i Jylland

Artikel i Billed Bladet sammen med Jim Lyngvild

Mange af jer der læser her på bloggen, synes det er spændende at læse om hvad jeg går og laver.

I denne uge er der en artikel i Billed Bladet, hvor jeg er hos Jim Lyngvild og rense gården Hædersdal, som han er i færd med at rive ned for at bygge sit vikingedrømmehus Ravnsborg.

Artikel i Billed Bladet sammen med Jim Lyngvild - Mariakaisa

Jeg har tidligere renset hus for Morten og Jim, så jeg kender jo deres energi og deres udfordringer.

Men denne gang skete der noget meget specielt – jeg havde en gud igennem. Jeg har aldrig haft så direkte kontakt med en nordisk gud før.

Lige da han kom igennem, syntes jeg faktisk bare at han var irriterende og meget insisterende. Jeg prøvede at flytte ham/få ham til at træde til side, men det ville han ikke. Jeg overgav mig – mest for at få fred til det jeg jo var der for – og så måtte jeg jo kigge lidt på ham. Jeg kunne så godt mærke på hans energi, at han ikke var en almindelig afdød. Hans energi var stærkere og fyldte mere.

Da jeg beskrev for Jim Lyngvild, hvad jeg vidste om den mandsperson der stod foran mig, grinede Jim bare og ville gerne høre mere.
Jeg spurgte ham til hans navn og straks så jeg foran mig navnet Forsete eller Forstete.. Det sagde jeg til Jim. og han fortalte, at der er en ret ukendt gud der netop hedder Forsete. Han er gud for retfærdighed, så det jeg havde forklaret med at han er en mægler, der får alle parter i en forhandling til at gå med følelsen af at være blevet hørt og taget alvorligt, ramte fuldstændig plet. Jeg havde også beskrevet noget med at der både var guld og sølv omkring ham og søjler og andre prægtige ting.
Det er netop sådan hans hjem er beskrevet, så det var dejligt at kunne tage hjem med følelsen af at have videregivet en meget vigtig besked til en asetro som Jim Lyngvild om, at netop denne gud skal have en vigtig plads på det kommende Ravnsborg.

Jeg er så taknemmelig og udmyg over for mit spændende job og liv. Tak for at jeg kan være mig og tak for at du er dig.

 

Jordforbindelse? Hvad har det med heste at gøre?

Du har jo nok hørt os (Mariakaisa og Puk) tale om, hvor magiske heste er.

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan du kan opleve dette?
Hvordan heste kan hjælpe dig med at få mere jordforbindelse?
Hvordan heste kan bruges til udvikling? Både professionelt og personligt.
Og kan heste virkelig forvandle tankemylder til jordforbindelse og nærvær?

Så inviterer dig med til vores gratis teleklasse onsdag den 5. oktober kl. 20-21.

Du tilmelder dig på dette link (det er altså ikke nok at trykke Deltager her på Facebook. Du skal bruge linket):

http://bit.ly/pWtarc

Du skriver blot navn og mailadresse og trykker “Register”, så er du med! Du får herefter en mail med det nummer, du skal ringe til på selve dagen.

Er der andet du gerne vil vide om heste i denne her forbindelse, så skriv gerne til os!

Del meget gerne denne invitation med dit netværk!

Vi glæder os til at dele vores viden og erfaringer med dig!

De bedste hilsner
Mariakaisa & Puk

PS. Du får lige linket igen: http://bit.ly/pWtarc
PPS. Tilmeld dig selvom du ikke kan på selve dagen – så får du tilsendt en lydfil og kan høre det, når det passer dig

Jeg elsker mandage

Det er ikke bare noget jeg siger for at være provokerende – jeg synes mandage er en af de bedste ugedage.

Tænk sig at have sådan en helt ubrugt spændende uge foran sig… Jeg har det jo sådan med mine uger (og mit liv, men sig det ikke til nogen) at jeg aldrig helt ved hvad der kommer sådan ned i detaljen.. Jeg stikker de store rammer ud og venter spændt og med forventning på resten. For der viser sig jo altid meget mere og endnu mere spændende ting end jeg havde forventet.. Og jeg siger jo næsten aldrig nej til spændende oplevelser.

Nu sidder du måske og tænker “Så kan der da ikke ske mere spændende på en uge” Det kan der for mig – og jeg vil love dig at det ikke altid er lige når det dukker op at jeg tænker “Hurra, hvor spændende” men så må jeg jo enten sige at jeg ikke er klar til oplevelsen endnu eller også lige bruge lidt tid på at finde ud af hvorfor denne oplevelse/hændelse eller hvad det nu er, faktisk er en gave i mit liv. Og der er jo altid en gave at få – så måske skal der lige kigges efter den, andre gange er den så tydelig at jeg kun kan glædes.

For mig kan spændende ting være: At der i sidste uge ringede en journalist fra Jyllands Posten og helt vildt gerne ville høre mere om at jeg kalder mig en Heks. Det er da altid spændende at blive interviewet og så se hvordan det bliver vinklet.
En anden spændende ting fra sidste uge, var da der kun dukkede 4 op til workshop hvor der skulle have været 6. Det viste sig bare, at der var så meget at byde på fra de 4, at det havde været for meget med 6, så hurra for de 4 fantastiske mennesker der kom.

Jeg elsker mandage

Andre spændende ting, der er sket kan være når der over et møde med en kommune lige med et ikke er noget sted for en stakkels 15-årig pige at bo – og hun stirrer på mig og bedende siger kan jeg ikke bo hos dig, når nu min mor ikke vil have mig boende.

Eller når tunnellen lukkes af vand og jeg må aflyse behandlinger og bare blive hjemme og tage et par konsultationer over telefonen og ellers flytte resten.

Jeg elsker mandage

Jeg ved at denne vil bringe telefonclairvoyancer, kaffeaftale med veninde, forberedelse af workshop, workshop for en flok meget spændende ledere med den super fantastiske Puk Degnegaard, rensning af hus på Fyn, klip og farve af håret

Hvad bringer denne uge for dig??
Du må også gerne dele oplevelser der måske ikke lige var de bedste ved første øjekast, men blev en kæmpe gave.. Ordet er frit og jeg glæder mig til at høre om dine oplevelser

Rigtig skøn og spændende uge til dig

Kender du Lone?

Når jeg siger Lone her, mener jeg Lone Landmand. Hende den skønne kvinde på det her billede

Lone er intet mindre end fantastisk i mine øjne. Og hun fik endnu flere stjerner, da hun inviterede til juleaften – hun inviterer ikke hvem som helst, men børnefamilier som ikke selv har råd til at holde juleaften. Det er sgu da kærlighed og omsorg.

For at komme i betragtning er der 3 betingelser du skal opfylde:

  1. At I enten er er børnefamilier eller enlige forældre med børn
  2. I må ikke søge anden julehjælp, på denne måde fordeles det der er til flere. (Rigtig godt tænkt, synes jeg)
  3. Du skal skrive en ansøgning og sende den til Lone og Søren. Du finder mail og postadresse her.

Hvis du ikke kender Lone og synes godt om lækker mad, livet på landet og en varm autentisk blog, kan jeg kun anbefale dig at læse med hos Lone.