C9 dag 1 – “Jeg troede ikke det var for mig”
Sådan siger Stella om tankerne omkring, det efterhånden meget omtalte, C9 fra Forever Living.
Her kan du følge hendes 9 dage på C9, og se og høre om hendes resultater og tanker efter de 9 dage.
Efter en periode med vægtøgning, således at vægten sagde plus 7 kg i forhold til, hvad der stod sidste år ved samme tid, var motivationen efterhånden ved at indfinde sig til at gøre noget ved de belastende ekstra cm på sidebenene (og under bh’en…på lårene og på maven).
Beslutningen om at prøve C9 som en kickstarter, blev taget en dag, min veninde (som er mig Mariakaisa) og jeg, for gud ved hvilken gang sad og snakkede om vægt, overspisning, gode vaner, dårlige vaner osv. Hun havde kendskab til C9, fordi hun sælger det og andre ting fra Forever Living, og efter lidt nærstudier af selve programmet, lagde jeg en plan for, hvornår jeg kunne starte.
Det blev nøje tilrettelagt, så det kun skulle involvere en enkelt weekend og det skulle så være en onsdag, der skulle være startdagen.
Mandagen inden var jeg hjemme med barn syg, og jeg sadlede om, og besluttede at starte samme dag.
Med C9 følger en dagbog, der også er en vejledning gennem hele forløbet –man bliver holdt i hånden!
I bogen skal man notere 3 mål for forløbet.Mine er:
1) Jeg ønsker at kickstarte et vægttab, så jeg i løbet af foråret kommer ned på min ønskevægt (størrelse)
2) Jeg ønsker at få bugt med overspisning og sukkertrang
3) Jeg ønsker at få en mere stabil energi
På 1. dagen skal man veje sig og måle sig 6 forskellige steder. Drønsmart målebånd følger med pakke; der er en hægte, så det rent faktisk er muligt at måle sig selv rundt om fx arm og bryst.
På mig var målene således:
Bryst: 100
Arm: 35
Talje: 88,5
Hofte: 110
Lår: 64
Underben: 41
Vægt: 82,3
Hver dag skal man have 30 minutters moderat motion og man skal drikke minimum 2 liter vand.
Disse dele er ikke svære at få implementeret, for hver morgen starter alligevel med en halv liter vand og en gåtur med Sigurd (vores søde, røde, frække cocker spaniel)De 30 ml Gel var væmmelige at synke og jeg oplevede at jeg, efter jeg havde taget Therm-tabletten, frøs.
Jeg følte mig også træt, men kunne heldigvis slappe godt af, da jeg jo var hjemme.
Jeg lavede en kande fuldmånethe, som jeg drak om morgenen, og til formiddag, da jeg skulle have et brev fiber, rørte jeg det op i vand. Det smagte ikke så fælt, men var ikke decideret en nydelse.
Efterfølgende endnu en gåtur med kræet – godt til at aflede trangen til at spise mad!
Til frokost endnu en ”snaps” Gel; denne gang var det ikke HELT så slemt. Endnu en tablet Therm og nu også, det for mig helt nye….proteinpulver…
Jeg skulle lave en shake med Ultra, et mål, og jeg valgte at blende den i blender med letmælk, 4 jordbær, ½ dl hindbær og en tsk hørfrøolie.
Det smagte ok, men pulversmagen var ikke helt væk.
Jeg var dejligt mæt, men savnede at spise noget. Besluttede mig for at spise revne gulerødder med æble til aften. Jeg kunne mærke at det var rart at vide, at der er fødevarer, der er ”frie” at spise undervejs. Så bliver det ikke en ”forbudt-kur”!!! Og forbudt øger jo bare trangen til at få!
Dvs….et chok fik jeg jo, da det gik op for mig at jeg ikke skal have kaffe de næste 9 dage!! GYS
Kl. 14 havde jeg en lille krise over ikke at skulle have noget før det bliver aften. Har så til gengæld drukket tre kander the indtil nu.
Atter en afledende og lang gåtur med hunden.
Til aften fik jeg atter 30 ml Gel, der nu ikke er nær så væmmeligt at drikke, og så en portion råkost af gulerod og æble revet, med saften af en clementin over.
Jeg gik tidligt i seng og sov tungt hele natten!
Det var så dag 1, pyh ha
Det var så Stellas fortælling om Dag 1 på C9.
En pakke C9 kan fås med enten chokoladesmag eller med smagen af vanilla. Her kan du se indeholdet af sådan en pakke, hvor der er alt du skal bruge til de 9 dage. Jeg har sat billeder på både af den med chokolade- og vaniljesmag for en god ordens skyld.
I pakken er der 2 dunke Aloe Vera gel, en pakke fiberstænger, en bøtte Thermtabletter, proteinpulver, målebånd og næsten det vigtigste dagbogen/planen for de 9 dage. Her står alt hvad du skal gøre, må spise osv, virkelig smart og nemt.