fbpx

Så er sommeren begyndt, hvor er det bare dejligt! Sommeren i vores familie begynder altid med dyrskuerne, i år skal Nathalie, min skønne datter, ride med på vores hingst Næbbets Black Spirit. Dyrskuer betyder for os samvær med nogen af vores bedste venner, vi laver en sigøjnerlejr på campingpladsen og alt foregår i et skønt fællesskab, om det er at sørge for dyrene, lave mad, se efter ungerne, alt skal bare glide og vi skal alle hygge os!!
Hestene fylder meget i mit liv, men det ved jer der følger med her på bloggen jo nok, og som noget nyt er jeg ved at udbyde samarbejdskurser og nonverbale kommunikationskurser med heste. Jeg har brugt både hestene og min store skønne Mastiff til mennesker med spiseforstyrrelser, nogen der stammede og forskellige andre ting og synes nu det er på tide at erhvervslivet også får glæde af disse skønne skabninger. Det kommer til at foregå i den anden del af mit firma, Succesfuldt Samarbejde!

Nå, der har været lidt forvirring omkring datoer for tirsdagsmeditations holdet. Så her kommer de nyeste datoer, alle er velkomne til at deltage så meget det nu passer. Der kan faktisk startes op i morgen, d. 9.-6. hvis nogen har lyst!!
9.-6., 16.-6., 30.-6., 7.-7. og 14.-7. Alle gange er det fra 19.30-21.00 og det er her på Næbbevej 7 i Hørve.
Som det kan ses på datoerne er det et intensivt forløb, du kan her virkelig komme i kontakt med dig selv og få ro på inden sommerferien!!

Som jeg lover i overskriften kommer der også nogle nye datoer. Det er på Weekend i den alternative verden og nye meditationshold.
Første Weekend i den alternative verden bliver d. 26. og 27. september 2009 begge dage fra 10.00-16.00.
Første meditationshold bliver torsdag d. 24. september 19.30-21.00.

Jeg vil gå ud og nyde det smukke vejr – måske til hesteryg!!