fbpx

Ånder eller spøgelser er noget af det rigtig mange af mine klienter ringer til mig i telefontiden og stiller spørgsmål omkring. Nogen spørger ligefrem om de er ved at blive tossede? Det er de ikke, eller det har jeg ikke oplevet endnu…. Så nu vil jeg dele nogle af mine oplevelser fra husrensninger med med dig. Måske vil det få dig til ikke at bliver så nervøs, hvis du selv oplever ånder, afdøde, spøgelser eller dårlige energier i din egen bolig.

Når jeg kommer ud til et hus ved jeg som oftest ikke noget om, hvem der tidligere har boet der, eller om det har været brugt til noget specielt. Det får jeg først at vide, når jeg har været rundt og rense.
Jeg har fornylig været ude og rense et hus, der engang har været børnehjem og meget andet. Dem der huserede her var bl.a. en gammel stram tante, der havde brugt at låse børnene inde i et lille rum, hvis de ikke opførte sig ordentligt, hun forstyrrede de børn der boede der nu, men skræmte dem også. En mand der gik gennem huset for at komme ned i kælderen, han kunne fornemmes af både børn og voksne og de var meget utrykke ved følelsen af “at bo på en banegård.” Der var også en retarderet mand der larmede rundt i kælderen, han havde været praktisk hjælper, det var dog under en anden ejer, men hold da k*ft hvor han kunne larme…Der var flere beboer i huset, men disse tre var dem der forstyrrede mest.
Et andet sted jeg har været ude var det kun beboere fra en tid der lavede ballade. Det var en herremand, hans kone, en tjenestepige, hendes uægte barn, faderen til barnet og så en gammel karl. Da jeg fortalte den nuværende familie om mine oplevelser, kunne de præcis sætte lyde og steder på det jeg havde oplevet, uden at jeg havde sagt hvor de forskellige huserede..Så påvirkede havde de været af den larm og de baner spøgelserne bevægede sig i (følelsen af kulde og som om nogen kiggede på dem).
Et andet sted havde der været bordel. Det følte jeg som, at der boede mange undertrykte piger, nogle faktisk børn, hvordan de følte sig brugt, udnyttet, ikke elsket, beskidte. Der var en strøm af mennesker, mest mænd – mange ret grove og ubehagelige…Ikke et fedt sted. Ejerne blev dog lidt forskrækkede over at jeg følte det så stærkt, men sådan oplever jeg det og jeg bliver ikke bange, men husker at rense mig selv godt bagefter.

Det var lidt om det jeg oplever når jeg er på job. Det vil være dejligt, hvis du har nogle oplevelser, du vil dele med mig og de andre læsere af bloggen. Alle oplevelser er velkomne små som store, det kan hjælpe mange at høre, at de ikke er de eneste der oplever andre mennesker/energier.

Du kan læse om det mere praktiske i forbindelse med mine husrensninger her

ånderDet du ser her på billedet er hverken en ånd eller et spøgelse.

Det er min skønne datter til hendes konfirmation, jeg er bare ret vild med billedet og viser nærmest det mange siger de ser, når der er ånder på spil i deres hus.

Nu vil jeg gå op i min skønne klinik og gøre lidt forberedelser til temaaften om clairvoyance og afdødekontakt i aften.

Rigtig god dag til dig