fbpx

Tak til alle de dejlige mennesker der var med til at gøre Odsherred Helsemesse til årets bedste. Det er altid en fornøjelse at være med til sådan en hyggelig messe.
Hos Næbbets Healing blev der taget rigtig godt i mod oplæg med tarotkort, det er jeg meget glad for, jeg synes jo selv at kortene er fantastiske til at få svar på både konkrete spørgsmål og større problemstillinger. 

Der er en helt speciel energi til Helsemessen i Asnæs, der hviler en kærlighed og ro over hele messen. Det er min oplevelse, at både besøgende og os med stande går derfra med fornyet energi og fyldt op med kærlighed. Da vi sagde farvel til hinanden søndag eftermiddagvar vi flere der meldte os til næste års messe – flottere kan det vel ikke siges og jeg vil endnu engang takke Karen og Henrik for deres store arbejde med messen.

Hurra!! I weekenden skal jeg på kursus på Aura-Soma skolen, jeg glæder mig sådan til at bruge en weekend sammen med skønne mennesker og være omgivet at Aura-Somas skønne farver og dufte.  Aura-Soma er energi bundet i farve og duft, et rigtig godt middel til at gennemgå svære processer uden at de føles forfærdelige og uudholdelige. Jeg kan forklare det på denne måde: Hvis du skulle grave en stor have og havde valget mellem at bruge de bare næver eller få en god spade til hjælp, ville du så være i tvivl om hvad der ville hjælpe dig. Sådan føles det også at bruge Aura-Soma, man gør arbejdet selv, men får en rigtig god hjælp. Hvis du vil vide mere om Aura-Soma er du velkommen til at ringe eller skrive til mig eller trykke på linket her

Er du interesseret i at være med på Weekend i den alternative verden eller Chakrakurset er der stadig ledige pladser, så du er velkommen til at ringe eller skrive så sender jeg dig de sidste detaljer om endelig tilmelding og betaling.