Her kommer så link til anden reportage om ånder og hvordan jeg renser huse.
Det er Oestrogen.dk og mitunivers.dk der har lavet reportagerne.
Der kommer flere om et par uger.
Hvis du har haft oplevelser som ligner Viggas hører jeg meget gerne fra dig her på bloggen
Kære Mariakaisa.
Da min søn var omkring 2 år boede vi i en lejlighed i Århus. En aften ville han ikke ind i soveværelset og sove og sagde at “Manden der prikker er der”. Han græd og var meget ulykkelig, så vi sov på gulvet i stuen. Det fortsatte næste morgen hvor han stadig ikke ville gå ind i soveværelset, så jeg slog ordet “spøgelsesjæger” op på nettet og ringede forsigtigt til en mand på Sjælland. Han sagde at vi ikke skulle være bange, men at vi skulle blive i stuen og han ville komme dagen efter.
Det gjorde han så, han rensede alle rummene, og fortalte at der boede en mand med os, som havde boet i lejligheden tidligere. Han kunne ikke finde over til den anden side, så det hjalp han ham med. Han sagde at grunden til at min søn sagde at han prikkede, var den energi han følte når han var tæt på ham.
“Spøgelsesjægeren” sagde desuden at han kunne se at jeg ikke havde mange penge, så han ville ikke have penge for besøget, og han rejste hjem igen til Sjælland uden at få en krone. Da han gik ud af døren gik min søn ind i soveværelset og sagde “Hvor er manden der prikker?” og det var ikke længere et problem for ham at være derinde.
Godnat og sov godt 🙂
Tak for din blog, den er meget inspirerende.
Kh Anja