fbpx
Her kan du møde endnu en klient fra Hekseriet

Her kan du møde endnu en klient fra Hekseriet

Her skal du møde endnu en af mine seje klienter Pia Busk. Jeg er så stolt af Pia og hendes store arbejde, og jeg glæder mig næsten lige så meget som hende, til at se hvad hendes spændende livsrejse bringer.

Da Pia kom hos mig første gang kom der en kvinde i sort tøj uden lyst til livet.

Nu er hun fuld af farver, sang, latter og i den grad eventyrlysten på livet og alt det spændende det byder på.

 

Kan du mærke energien? Foråret nærmer sig

Kan du mærke energien? Foråret nærmer sig

Åhh hvor er det skønt. Det kan mærkes i alle celler – og også i jorden. Hvis du sætter dig ude og åbner hele dit energifelt så kan du både mærke og lugte det. Foråret nærmer sig

Jeg sidder  og ligger jo på jorden hele året, men der er altså noget helt særligt over foråret og energien der følger med. Næring, nydelse og spændstighed i alt hvad der rører på sig.
Så hvis du spørger mig, er det allerede nu ud og få tanket op i både cellerne og jordforbindelsen. Der skal ikke mere til, end at du lægger dig på jorden (brug et tæppe og måske et stykke plastic), åbner dit hjerte og trækker vejret ned i jorden. Jeg vil anbefale dig at ligge her ca en halv time.

Foråret nærmer sig. Erantis

Min påskeliljer titter op, erantis og vintergækker blomstrer og så er disse også begyndt at vokse frem

Foråret nærmer sig. Mælkebøtter

Nemlig nordens ruccola – mælkebøtterne.
Jeg spiser virkelig mange mælkebøtter, flest om foråret. Jeg kommer dem i smoothies, salat, pesto, på brødet eller pizza som de er, og alle andre steder jeg mangler noget styrke, sprødhed og forår i min mad.

Hvis du endnu ikke kan finde mælkebøtter så vil jeg varme anbefale dig denne skønne grønkålspesto. Jeg så den et sted for nogle uger siden, og har allerede lavet den flere gange – også selv om jeg lige har været 14 dage i Thailand, så den er virkelig lækker.

50 g grønkål
50 g mandler
3/4 dl vand
1/2 advokado
saften af 1/2 citron
3 fed hvidløg eller en håndfuld ramsløg (de er også begyndt at titte op)
Et lille drys karry
3 spsk gærflager, hvis du kan lide ostesmagen – jeg synes det er så lækkert
Et godt drys havsalt (vent med at komme dette i, til du smager til efter du har blendet)

Blend det hele og smag til med salt og måske ekstra citron.

MUMS og velbekommen

Urter, stofskifte og vægttab

Urter, stofskifte og vægttab

Her kommer en anden urt der er god, hvis du vil arbejde med vægttab

Hvid snerre er en af de bedste urter, hvis du vil stimulere dit stofskiftet og hjælpe din krop til at rense ud.

Hvis snerre booster dit stofskifte

Hvis snerre booster dit stofskifte


Derfor er det også helt klart en urt jeg anbefaler, hvis du vil arbejde med din vægt.

Jeg anbefaler at man drikker 1-2 kopper snerrete om dagen.
Man laver den sådan her: 2 tsk. tørret snerre overhældes med 1 kop kogende vand og trækker i 10 minutter. Start med en kop om dagen, og se hvordan din krop reagerer, hvis du får reaktioner på udrensning, så lad det blive på en kop eller kan du øge det til 2 kopper dagligt.

Hvid snerre er ikke altid så nem at finde, men så kan den købes i din helsekost

Urter og vægttab

Urter og vægttab

Mange har efter mit opslag på min Facebookside, Heksen Mariakaisa, i søndags om brændenælder, spurgt mig hvad de skal spise, hvis de gerne vil tabe sig.

Kromen i karse hjælper mod sukkertrangen

Kromen i karse hjælper mod sukkertrangen

Og som en af de første ting siger jeg karse.

Ja!, helt almindelig karse, som mange spiser på æggemaden og som kan dyrkes i vindueskarmen

Karse indeholder rigtig meget krom.

Krom har stor indflydelse på mætheds­fornemmelsen og på sukkertrangen. Så uden krom spiser man for meget, både alm. mad og sukker.

Ud over dette så styrer krom fedtstofskiftet.

Spis der­for karse hvis du skal tabe dig – en håndfuld om dagen skal der til.

På lørdag vil jeg fortælle dig, om en anden urt som er rigtig god, hvis du arbejder med din vægt

Spiser du hyben??

Spiser du hyben??

Hvis ikke, er du altså gået glip af endnu en dansk naturskat. Jeg elsker virkelig hyben, mest på grund af smagen. Mums, marmelade af hyben og æble, det er altså bare så godt. Men også pga. alle de fantastiske ting hyben gør for vores krop.

Jeg elsker virkelig hyben, mest på grund af smagen. Mums, marmelade af hyben og æble, det er altså bare så godt.En af grundene til at hyben er så utroligt sunde, er at fordelingen af vitaminer og næringstoffer i hyben er afbalanceret i forhold til bl.a. menneskets vitaminbehov. Det er da bare så super smart og meget nemt at bruge uden at skulle regne og alt muligt. De vitaminer de indeholder er vitamin A, vitamin B1, B2, C, E, P-faktor,beta-caroten,g mange mineraler som kalium og fosfor. Herudover druesukker, frugtsyrer og aromastoffer og det høje indhold af fibre og frugtsyre fremmer fordøjelsen.
Derfor er det en super investering at plukke hyben om efteråret og enten tørre eller sylte dem, så de kan sættes ind i kostplanen, når vinter- eller forårstræthed melder sig

Hybenbuskens frugter kan styrke immunforsvaret pga. de meget store mængder af C-vitamin og smart nok øger de stoffer der giver frugterne deres farve endda c-vitaminernes effekt. Ved at styrke immunforsvaret er de jo også med til at beskytte mod forkølelse, infektioner og det siges også at hyben måske endda hæmmer kræftcellers vækst.

Hyben er faktisk så gode at Gigtforeningen anbefaler dem på deres hjemmeside, og det kan jeg rigtig godt forstå.

Jeg fik styr på den influenza der bankede noget så kraftigt på….

Jeg fik styr på den influenza der bankede noget så kraftigt på….

og disse smukke bær havde en stor del af æren, tak til naturens kræfter.

..mennesker der blev ramt af influenza blev raske 4 gange så hurtigt hvis de 4 gange om dagen i 5 dage spiste hyldebær..

I Norge er der lavet undersøgelser der viser at mennesker der blev ramt af influenza blev raske 4 gange så hurtigt hvis de 4 gange om dagen i 5 dage spiste hyldebær – det er da ret vildt synes jeg..

Så som dem af jer der følger mig på Facebook ved, så var jeg lige ved at lægge mig med en ordentlig gang influenza, men hyldebærrene var blandt andet skyld i af den ikke fik fat.

Så du kan nok tænke hvad der er med til at farve min juice eller saft om morgenen i disse dage. Hyldebærrene er ikke så rige på C-vitamin som nogen siger – til gengæld er de rene E-vitaminbomber. E-vitaminer er jo som bekendt antioxidanter, der bl.a. beskytter vores celler, så alene derfor er der god grund til netop nu at fylde kroppens depoter med disse skønne bær. Du kan også, lige som Havtorn som jeg skrev om i onsdags, plukke og fryse disse bær – så har du til hele vinteren.

Laver du saft af hyldebærrene skal du dog passe på med sukker, og i stedet prøve dig frem med at bruge æbler og forskellige krydderier. Jeg vil dog anbefale, at bruge bærrene som de er i smoothie eller saft for at få “den rene vare”

Og kommer du forbi Næbbevej er du, også med hyldebær, velkommen til at tage en pose med og forsyne dig inden du kører hjem.